Musik

Rammer:

Hele baghuset er viet til musikken, der i alt består af et lille kontor med diverse strengeinstrumenter til udlån samt tre øvelokaler af divergerende størrelse –fuldt udrustet med relevante forstærkere, trommesæt, sanganlæg og keyboards. Der er derfor rig mulighed for at udfolde sig i såvel band-sammenhæng som i solist-øjmed.

 

Praktisk:

Man booker en fast øvetid, som indføres i den dertil beregnede ugeplan, der hænger på kontoret. Som band booker man et specifikt øvelokale efter det behov (det line-up), som bandet har, og som solist booker man typisk tid til enten undervisning i et specifikt instrument. Såfremt der er huller i timeplanen, kan man låne et lokale til en improviseret tur i musikken, hvis lysten skulle komme over en. Ved solo-undervisning i f.eks. keyboard, bas eller guitar starter man typisk ved at arbejde med øvelser/sange/melodier/teknik sammen og når man er klar til at øve videre på egen hånd, får man et lokale til at øve sig i eller øver sig videre hjemme med nye udfordringer fra gang til gang. Trommeundervisning foregår naturligvis i et øvelokale, da det er der, trommesættene befinder sig.

Bands i opstartsfasen får hjælp i øvelokalet, mens selvkørende bands primært øver selv og kan få feedback og vejledning.

Socialt:

Hvis man starter helt fra bunden med at tilegne sig kundskaber på et instrument, er en smule selvdisciplin en forudsætning for at nå nogle vegne i det hele taget. Der er derfor en opstartsfase, som kræver, at man gider at øve sig på det respektive instrument. Jo mere ivrigt, man øver sig, des sjovere bliver det relativt hurtigt. Der er derfor en basal del af aktiviteten, som man er nødt til at udføre alene. Men når man spiller i bandsammenhæng er oplevelsen diametralt modsat: Her er det allervigtigste netop SAMspillet med andre! Det handler om musikalsk kommunikation og empati bandmedlemmerne imellem. Man må tænke på bandet som en familie, der sammen skal trække i samme retning, enes og løse konflikter, når de opstår. Man må arbejde med sin ydmyghed overfor fællesskabet, kende sine egne og andres styrker og begrænsninger. Det kan være en enorm social udfordring for nogle børn at opleve, men gaven, når det lykkes, er så meget desto større og rigere. En del af aktiviteten omfatter også live-optrædener på diverse børne-og ungdomsfestivaler, klubarrangementer og ved specialarrangementer på selve Huset. Der ligger derfor også en

udfordring for barnet i at arbejde med sin tilgang til scenen, til selve det at optræde, til evt. sceneskræk, til at spille sammen med bandet i uvante omgivelser, på fremmed udstyr, i et afgrænset tidsrum, og til at oparbejde et vist overskud at trække på, når man står overfor et ukendt publikum. Alt sammen elementer af sociale og interpersonelle erfaringer.

 

Motorik:

Motorikken er en temmelig vigtig del af musisk udøvelse. Strengeinstrumenter og klaver kræver en pæn del beherskelse af finmotorikken, som til stadighed kan udvikles til perfektion gennem hele livet, hvis man holder på med sit instrument. På et mere basalt plan arbejder man med at adskille højre og venstre hånd, således at de kan udføre to eller flere forskellige funktioner på samme tid. Deri ligger for de fleste begyndervanskelighederne, som ene og alene kan overvindes ved, at man øver sig. Raffinementet kan ligge i total beherskelse af anslagsstyrke, timing i forhold til grundbeatet, længder af bending osv. Spiller man på fuldt trommesæt er der tale om at få adskilt kroppen i fire selvkørende enheder (to arme + to ben), der tilsammen kan udføre stadig mere avancerede rytmer; trommerne er vel nok den mest kropslige og sveddryppende disciplin, man kan arbejde med. Stemmetræning (sang) lægger sig lidt op ad det motoriske, idet der her er tale om at arbejde med finkontrol af stemmebåndene i forhold til tonehøjde, stemmekraft, intonation og følelse. Beherskelse af vejrtrækning, støtte fra maveregionen samt artikulation er vigtige motoriske elementer.

 

Abstraktion:

Der er mange planer af abstraktion i musikken. Helt konkret omsætter man en række fysiske anslag på et instrument til svingninger, som tilsammen bliver til musik. Man arbejder med anslag og tonalitet i forhold til de andre instrumenter og i forhold til rytme. Man arbejder med de forskellige instrumenters roller i den samlede musik. Rigtig mange, der spiller musik i en årrække, fortæller, at de har helt konkrete billeder at lyd, harmoni, melodi etc. i hovedet, når de hører eller spiller musik: Nogle oplever musikken som farver, andre ser landskaber for sig, og andre igen ser mønstre for sit indre øje. Abstraktionsniveauet kan derfor være enormt hos den, der tænker og arbejder musikalsk.

 

Abstraktionen og den sproglige udvikling er en del af samme sag indenfor musikken. Becifringer, akkordskemaer, noder og tablaturer er alle særegne sprog, som skal omsættes til en fysisk handling. Man arbejder derfor med at oversætte fra et skriftsprog til en auditiv frembringelse. Man må lære sig at læse disse nye sprog, hvilket adskillige afhandlinger iøvrigt påviser, har en gavnlig effekt på

en øvrige del af hjernens sprogcenter. Meget af den musiske udøvelse handler også om at raffinere sit øre til at nærlytte efter detaljen (tonehøjde, harmoni, tonearter, dur/mol etc), hvilket igen gavner det auditive sprogcenter i hjernen, der normalt bruges til at opfatte intonation, accent, fremmedsprog og andre detaljer i de talte sprog. Artikulation, udtale, stemmebeherskelse osv. er som før nævnt vigtige elementer at udvikle, når man synger, og dette giver igen en øget fornemmelse af sprog og det talte ord i det hele taget. Når man fortæller en historie via sin musik kan det svare lidt til at formulere en metafor eller allegori rent sprogligt. Men også på det helt basale plan er det vigtigt at arbejde med sproget: Hvis man skal spille en sang sammen med fire andre, må man enes og gøre sig forståelig via sproglig kommunikation. Barnet kan lære utrolig meget af at skulle gøre resten af bandet begribeligt, at han/hun mener, at der skal være fire runder mere i et c-stykke. Mange udvikler et eget fælles sprog omkring musikken indenfor bandet, når de har arbejdet sammen i en periode. Zoomer vi lidt ud, kan det have den positive effekt, at man derved også kan lære at kommunikere tydeligere (omsætte den sproglige handling) i andre sociale sammenhænge.

 

Adfærdsnormer:

Vi har allerede været inde på en række af de sociale spilleregler, der er vigtige, når man spiller musik (sammen med andre). Det er vigtigt, at man enes om et udgangspunkt for samarbejdet, at man kan lytte til hinanden, at man arbejder sammen for det fælles bedste. At man ikke svigter sit band ved at brænde dem af for mange gange. Man må godt tage øvetiden lidt seriøst, så man ikke spilder hinandens tid og tålmodighed. At være rummelig og inkluderende er store forcer for et godt musikalsk samarbejde: Der skal være plads til forskellighed, til at klappe hinanden på skuldrene og til at støtte hinanden. Og så skal det selvfølgelig være helt vildt fedt og sjovt at mødes i øveren og give den gas sammen. Tvang og pres dur overhovedet ikke, når man skal være kreativ. Parametre for måling af trivsel:Er der sjov, spas, jams og sammenspil på tværs af alder blandt de børn, der bruger musikhuset? Kommer man også forbi og hænger ud eller øver, selvom det ikke er ens faste øvedag?Hvor stor en booking har jeg på faste øvetider og instrumentundervisning. Er kalenderen overtegnet eller tom?Holder børnene ved, eller giver de op efter kort tid?Oplever børnene (og jeg), at de udvikler sig musikalsk, personligt og socialt? Er der interesse, fremmøde og generelt gang i musikhuset?Alt efter resultatet af de ovenstående spørgsmål, må jeg justere min tilgang til børnene og aktiviteten. Pt. er der fra børnenes side enorm efterspørgsel på ene-undervisning i diverse instrumenter; det kan jo ændre sig til et behov for band-virksomhed om et par år. Jeg lægger

generelt vægt på at skabe et musikmiljø i baghuset, hvor man sagtens kan lære af hinanden, hvor de større børn for små ansvarsområder og hvor det er normen, at man kan afprøve, jamme og hygge påtværs af alder, kundskaber og andre forskelle. En del af dagligdagen består også i at være inspirator for børnene; vi taler om musik, jeg prøver at vække deres appetit og nysgerrighed samt at udvide deres musikalske horisont. En meget stor forbedring påmusikfronten ville være en pc med netadgang, således at vi prompte kan vise hinanden musikklip på Youtube, kan finde tablaturer til den der sang, som man ikke lige kan huske hvad hedder, men man godt vil synge, at vi kan lytte ting af eller slet og ret slå fakta om et band op, når vi taler om det. Det ville medvirke til, at dialogen og inspirationen kan komme op på et mere dynamisk plan.