Charles' Rum

De fysiske rammer:

Tolv kvadratmeter stue, med tre døre og to vinduer, centralt placeret i stueetagen lige over for kontoret.

Pladsen i rummet er domineret af  tre borde, der er sat sammen til et stort bord, hvor der er plads til 8 personer.

I hjørnet forefindes en PC. Rummet som helhed emmer af varme, hygge og nærhed.

 

Praksis:

Et par dage om ugen spilles der rollespil, en rejse i fantasiens og eventyrets verden, med tre til ni medlemmer pr. hold på to faste hold og med en pædagog som spilleder. De øvrige dage bliver der arbejdet med forskellige ting:

* malet små figurer

* fremstillet smykker

* arbejdet med skind samt læder

* spillet spil og snakket

* lyttet til musik

I det hele taget bliver der hygget en del i rummet, med te og dialog i inspirerende omgivelser.

 

Socialt:

Medlemmernes handlinger er generelt for deres egen skyld, men bliver foretaget i et mere eller mindre uformeldt fællesskab. I og med at der kan laves forskellige ting på samme tid, bliver nysgerrigheden for hvad andre gør ofte vakt. Det at fungere indenfor det samme rum, med forskellige opgaver, lovliggører på nogen vis, at man kan henvende sig spørgende, på trods af ellers eksisterende skel (Køn, alder og andet). Dette støttes af den tilstedeværende voksne og skaber en grundliggende tryghed.

I rollespillet er sammenhold en forudsætning for succes, og det ved de, men de må selv opstille betingelserne for sammenholdet. Kollektiv problemløsning i et socialt fællesskab, hvor alle behøves. Voksenstyret rollespil er et godt værktøj til at bibringe et ellers muligt ensomt medlem, en reel mulighed for kontaktdannelse til andre jævnaldrene. I rollespil er handlinger generelt for egen skyld, men foretages i et forpligtende fællesskab.

Motorik:

Medlemmernes finmotorik udfordres i væsentlig grad, i forbindelse med maling af små figurer, perlevævning, smykkefremstilling, syning i skind og læder samt tilskæring/klipning i materialerne.

 

Abstraktion:

Det er tydeligt, at det er en vanskelig, men sund træningsproces, især for de yngste, at modtage en mundtlig forklaring på hvad de skal gøre, for at de derefter selv skal prøve at udføre det beskrevne i praksis. Fantasi, sprog og adfærd, bliver tydelig især i rollespilssituationer, hvor abstraktionen er i højsædet.

Rollespillet er et eventyr fortalt af en spilleder, men hvor hver af spillerne er en heltefigur, som de helt selv bestemmer hvad gør. Denne interaktion former og omformer eventyret løbende i fortællingen. Beskrivelsen af hvad der sker, hvordan der ser ud, lugter, mærkes, føles, hvem der er hvor m.m. skal den enkelte spiller selv visualiserer i fantasien, ud fra spillederens og de andre spilleres forklaringer. Samtidig skal denne abstrakte verden opfattes så ens, at alle kan agere i den sammen.